Sharif

Sharif Faizzad tager afsked med Herredsvang

 

08-03-2018   Skrevet af Sidsel Kirketerp

Den 1. marts blev Centerbageriet på torvet, overtaget af nye ejere.
Samtidig stoppede Sharif Faizzad som har ejet kiosken de sidste 22 år, for at gå på en velfortjent pension.

Sharif sagde tak for alle årene, ved en afskedsreception i Kulturhus Herredsvang.
Nu venter pensionisttilværelsen forude, som blandt andet skal bruges til at arbejde for en velgørenheds-organisation han har startet.

Et kendt ansigt i Herredsvang
De fleste i Herredsvang har handlet i kiosken og kender Sharif Faizzad, når han har betjent os som kunder.
Vi har også mødt hans kone og døtre der ofte har hjulpet til i butikken.
Som beboere i Herredsvang kender Sharif også os, og de små historier vi gennem årene har fortalt ham.

Så derfor var det med blandede følelser at Sharif holdt afskedsreception i Kulturhus Herredsvang d. 27. februar….
Kunder, familie og venner, var inviteret for at Sharif kunne sige rigtigt farvel og tak, for de mange år.

Gode taler til Sharif
Sharifs datter Rosa holdt en lang tale for sin far, der afslørede ting vi andre sikkert ikke vidste… at han gennem mange år, ikke bare har betjent Herredsvangs beboere som kunder, men også har hjulpet når nogen har manglet et job, eller har lånt penge ud når det var sidst på måneden.

Rosa var meget stolt af sin far ,hans store arbejde for at forsørge sin familie og den måde hun syntes at han er i stand til at møde alle med omsorg og respekt.

Sharifs mangeårige samarbejdspartner takkede for det rigtig gode samarbejde gennem alle årene – et samarbejde der også havde udviklet sig til et rigtig godt venskab.

Tak for alle årene fra Sharif
Sharifs holdt også en tale – en afskeds tale der var fyldt med vemod over at afslutte et langt kapitel i sit liv – der både har været hårdt arbejde og hvor han også har haft mange gode stunder.

Som han sagde” Denne butik har været mit andet hjem. Det er her, jeg har været halvdelen af mit liv, og havde jeg været yngre, havde jeg nok ikke givet slip i mange år endnu.”

Han talte om sin taknemmelighed over de chancer han fik i Danmark efter at være kommet hertil som flygtning fra Afghanistan - og om den livserfaring som han gerne vil give videre til alle unge mennesker. – om vigtigheden af at have drømme og arbejde hårdt for at opnå dem.

Samtidig havde han også en stor tak til ” til alle, der har arbejdet så meget som et minut for mig. Tak til alle, der har købt så meget som én krone fra mig. Og tak til alle, der har troet, støttet og hjulpet mig gennem årene.”

Du kan læse hele Sharifs tale herunder.

Velgørenhed til Afghanisten
Men tro ikke, at han ” fordi han vender nøglen og sælger butikken, at han så bare stiller skoene. ”

Sharifs omsorg for andre, har fået et nyt mål, Han har nemlig startet en velgørenhedsorganisation, der hjælper fattige familier i Afghanistan med at blive selvforsørgende og med at få børnene i skole. Det arbejde vil han få mere tid til nu, i sit nye liv som pensionist.

Sharif's tale
I dag er en trist men en ganske særlig dag. Jeg ved endnu ikke, om det er godt eller skidt. Jeg ved endnu ikke, om jeg er klar til at give slip.

Men hvad jeg ved, er at jeg endelig har besluttet mig for at prøve. Jeg vil prøve at give slip på det, der har været med til at definere den person, jeg er i dag. Nøglerne til butikken bliver snart afleveret for sidste gang.

Jeg efterlader den til dig og stoler trygt på, at du kan gøre et mindst lige så godt stykke arbejde, som jeg har udført de sidste 22 år hos det, der startede med at hedde Centerbageriet og i dag hedder Letkøb.

Forestil dig, at du tager en uddannelse, begynder et arbejde, arbejder dig op, bliver jurist og underviser på Politiskolen.

Forstil dig så nu, at det hele pludselig bliver revet væk under dig. Du er ikke længere juristen Sharif, der underviste i straffeloven på politiskolen, men flygtningen Sharif, der ikke engang kan tale sproget.

Livet er sjældent retfærdigt. Se blot på størstedelen af menneskerne rundt omkring på kloden. 
I lande som Afghanistan, Somalia, Syrien, Sudan, Myanmar. Alle de sultne, fattige, forfulgte og desperate mennesker vi læser/ser/hører om i fjernsynet. 
For til sammenligning med de mennesker, så er jeg faktisk en af de aller heldigste.

Jeg har vundet i livets lotteri. 
Ved du hvordan? Jeg flygtede fra krig og ulykke og kom til verdens bedste land.

For uanset hvad folk siger, så er der ikke et land i verden, der samlet set er bedre end Danmark. 
Så tak først og fremmest til Gud og dernæst til Danmark for at have taget så godt imod os.

For selvom jeg dengang var på bar bund, så har det altid været en hjertesag for mig, at jeg gengælde den tillid, Danmark har givet mig.

Efter at have lært sproget, var det vigtigt for mig, at finde ud af, hvordan jeg kunne forsøge mig selv, min familie og være en ressource for samfundet.

Jeg havde en masse ideer og én af dem handlede om at blive selvstændig og åbne min egen butik. 
Jeg havde dog ingen erfaring dengang, men jeg var overbevist om, at hvis jeg arbejdede hårdt nok, så vil jeg med tiden lære det.

Jeg satsede meget og knoklede. Det var ikke nemt, for jeg ikke blot ung, men også uerfaren, uden et netværk eller ret mange penge.

Men det lykkedes. En butik blev til to og så til flere og i dag kan jeg med stolthed sige, at jeg har ejet og drevet flere butikker på en gang.

Det er så blevet til 24 år i branchen og jeg i 22 år har jeg haft fornøjelsen ved at tjene jer i denne butik. 
Denne butik har været mit andet hjem. Det er her, jeg har været halvdelen af mit liv, og havde jeg været yngre, havde jeg nok ikke givet slip i mange år endnu.

Men succes er ikke kun defineret ved ens egen personlige succes. Og derfor har jeg gjort det til en dyd at hjælpe andre gennem mit arbejde.

Familie, venner, bekendte og selvfølgelig også fremmede har jeg kunnet hjælpe med job, økonomisk og med råd og vejledning til de, der har villet prøve lykken som købmand.

Men tro ikke, at bare fordi jeg vender nøglen og sælger butikken, at jeg så bare stiller skoene. 
Jeg har nemlig startet en velgørenhedsorganisation, hvor jeg hjælper fattige familier i Afghanistan med at blive selvforsørgende og så deres børn kan komme i skole.

Til de unge mennesker: I skal tro på jeres ideer og have modet til at følge jeres drømme.
Måske lykkes det jer første gang og måske lykkes det jer 2. eller 3. gang.
Men bliv ved med at tro på dem. For på et eller andet tidspunkt vil det lykkes jer. Og hvis I ikke prøver, jamen så kan I være sikre på, at det aldrig vil lykkes jer.

Jeg siger tak til alle, der har arbejdet så meget som et minut for mig.
Tak til alle, der har købt så meget som én krone fra mig. 
Og tak til alle, der har troet, støttet og hjulpet mig gennem årene.

I har været nogle fantastiske kunder! 
Pas godt på butikken. 
Ellers kommer jeg efter jer!