Familielørdage 2018

[ KOMMUNIKATIONS STRATEGI ] [ GRAFISK LINIE ] [ LOGOER ]  [ OPSLAG ]  [ INFOSKÆRM ]  [PRESSE]

Der satses i foråret 18 på arrangementer for børnefamilier.
Famili lørdage er et nyt initiativ i nærområdet, hvior familier og andre interesserede kan købe brunch og deltage i en aktivitet. nyt initiativ i Kulturhus Herredsvang. Her er blandede facebookopslag.

Der er 5 forskellige arrangementer her i foråret.
Sættet omfatter plakater, flyere, facebook opslag, infoskærms opslag og pressemateriale..

Plakater

Facebookopslag

Aros Infokanalen

En lille hurtig video med stemninger fra familie-lørdag i Kulturhus Herredsvang.
Sikke en flot debut på familie-lørdagene. 45 brunch-tallerkener blev der serveret for voksne og børn. Køkkenet kunne næsten ikke følge med. 
Der blev hygget i caféen og på biblioteket var der røg og damp, og andre sære eksperimenter, med Aarhus Fysikshow.

Presse

Familielørdage i Herredsvang

Kulturhus Herredsvang og Hasle Bibliotek inviterer i dette forår til fem familie-lørdage, med brunch og aktiviteter for hele familien.

Brunch og fysikshow i januar

Hvad skal din familie d. 27. januar?
I kunne måske slå vejen forbi Kulturhus Herredsvang mellem kl. 10 og 13.
Her kan I være med i det første af fem arrangementer, der kan være med til at give børnefamilier en hyggelig start på weekenden.

I dagens anledning holder kulturhusets Café åbent, og her kan I starte med husets brunch til hele familien. Bagefter kan i se fysikshow på Hasle Bibliotek, der også er en del af Kulturhuset.

En del af en ny helhedsplan

Det har længe været et ønske at åbne Kulturhuset i Herredsvang i weekenden til forskellige arrangementer, for især børnefamilierne i området, men alle er velkomne.
Kulturhusets leder Susanne Bøgelund, der også er leder af det boligsociale arbejde i området, fortæller at der fra den 1. januar er startet en ny boligsocial helhedsplan i Herredsvang.

Det har skabt mulighed for, i samarbejde med Hasle Bibliotek, at lave netop sådanne arrangementer, hvor især familier fra området, har mulighed for at mødes, og få en god start på weekenden. "Vi er rigtig glade for, også at kunne åbne vores Café om lørdagen, så Kulturhuset også kan tilbyde noget til de voksne og børn, der ikke kan komme i hverdagene." siger Susanne Bøgelund

Det første af fem arrangementer

I foråret vil der være fem arrangementer, som regel i den sidste weekend i måneden. Man kan se de nøjagtige datoer i kalenderen på områdets hjemmeside, herredsvang8210.dk
Der vil hver gang kunne købes brunch og aktiviteterne vil spænde fra fysikshow i januar, ansigtsmaling i februar, krybdyrshow i marts, leg med minirobotter i april og børnebanko i maj.

Lørdag d. 27. bliver fysikshowet leveret af Fysikshow Aarhus. De har lovet noget med røg og ild, men ellers er showet tilpasset børn fra 5 år. Fysikshow er gratis og man kan se det kl. 10,11 eller 12.

Prisen for en brunchtallerken med røræg, ost, kyllingepølser, frugt, grønt, syltetøj og hjemmebagt brød, er 40 kr for voksne og for børn under 13 år, er prisen 20 kr. Der er kaffe eller te til de voksne, og mælk til børnene, med i prisen.

Kulturhus Herredsvang har adressen Kappelvænget 2, 8210 Aarhus V.
Bus 2A og 16 kører lige til døren